Cue Send dit manuskript ind

Cue · prøve-app til teater

Anne har 76 replikker.
Hun er ikke skuespiller.

Hele stykket, alle sangene og præcis hendes egne replikker ligger på telefonen. Appen læser stikordene op med rigtige stemmer og holder pause, så der er nogen at spille op imod, når man sidder alene på værelset.

Eller ring på 61 68 40 72. Jeg svarer som regel.

Fra hjemmeskærmen til en replik. Ingen App Store undervejs.

Anne fra Grønnebakken, som den ligger i appen

I · Baggrunden

Manuskriptet lå som PDF i en Facebook-gruppe

Nogle printede det. Nogle gjorde ikke. Sangene lå som lydfiler et andet sted, rettelserne kom i tråde, halvdelen så dem aldrig, og til prøve mødte folk op med tre forskellige udgaver af samme scene.

Det værste var alligevel det, der foregik derhjemme. Et barn, der skal lære 76 replikker, kan ikke øve alene. Der skal være nogen til at sige det, der kommer lige før.

Så byggede jeg en app til holdet. Den blev brugt hele foråret, og den virker. Nu kan jeg lægge et hvilket som helst andet manuskript ind i den.

II · Hvad de medvirkende får

Replikøvning med stikord

Nogen at spille op imod

Appen siger stikordet højt, holder pause, og så er det din tur. Kan du den ikke endnu, får du din egen replik læst op bagefter, og du slår det fra igen den dag den sidder. Der er 34 indtalte stemmer i Anne, så det lyder som et hold og ikke som én oplæser.

Min rolle med replikker og scener

Kun det, du selv skal kunne

Du vælger din rolle, og så samler appen dine replikker med de to, der går forud. Er du både ensemble og har en rolle, tager du begge dele. Har du ingen replikker i en scene, kan du stadig se, at du skal være der.

Det, der før lå tre forskellige steder, ligger nu bag det samme ikon på hjemmeskærmen.

Sang med tekst på skærmen

Sangene med teksten rullende

Hver sang findes både med sang og som instrumental. Man synger med, og prøver så selv. Kommer der øvefiler undervejs i prøveforløbet, lægges de bare ind. Det hele kan høres uden internet.

Manuskriptet i appen

Manus, og det instruktøren sagde

Hele stykket ligger inde i appen, altid i den udgave der gælder nu. Retter du i manus, har alle den næste gang de åbner. Noter kan hænges på en enkelt replik eller på en hel scene: hvor du kommer ind fra, hvad du glemmer hver gang. De følger med til en ny telefon.

III · Prøv den her

Vælg en rolle og lær en scene

Det her er den rigtige mekanik med de rigtige indtalte stemmer, klippet ned til én scene fra perronen i Avonlea. Du bladrer gennem dine egne replikker. Over hver af dem står de to, der kommer lige før, og dem læser appen op for dig.

Tryk Læs stikreplikker og hør dem blive sagt. Auto kører videre af sig selv og afslører din replik bagefter. Under Indstil kan du skrue op for teksten eller slå Prøvelokale til.

IV · Se den i brug

Fyrre sekunder, hele vejen igennem

Fra ikonet på hjemmeskærmen til rollevalg, sang og replikøvning. Det er den kørende udgave, ikke en gennemgang af noget planlagt.

V · Det jeg ikke havde regnet med

Den flytter mest for dem, der læser dårligt

Oplæsningen kom i appen, fordi ingen har en medspiller siddende på værelset derhjemme. At den samtidig løste noget helt andet, gik først op for mig undervejs.

Appen har ikke en ordblindetilstand, og jeg havde ikke tænkt på ordblinde, da jeg byggede den. Men en rolle kan læres udenad uden at blive læst: replikkerne kan høres, hele scenen kan læses op mens teksten ruller med, og skriften kan skrues op til noget, der er til at gå til.

Og det er den samme app, som alle de andre bruger. Ingen særudgave, ingen der skal bede om hjælp foran holdet.

Amatørteater rekrutterer bredt. En del af dem, der melder sig, læser ikke gerne højt foran andre, og nogle har aldrig sagt det til nogen.

VI · Hvis I udgiver stykker

Et manuskript kan komme med sin egen prøve-app

Appen hænger ikke sammen med Anne. Manuskript, roller og sange er indhold, der lægges ind, så et nyt stykke er en opsætning og ikke en ny app. Det tager dage, ikke måneder.

For jer, der sælger opførelsesretten, ændrer det tre ting:

Prisen tager vi, når jeg ved hvad I vil have. Den afhænger for meget af det til at stå her.

VII · Det praktiske

Hvad det er, helt konkret

Finale

Jeg viser den hellere end jeg beskriver den

Et kvarter, hvor I selv trykker rundt i den, og hvor jeg får lov at høre, hvor det gør ondt hos jer. Den kører i dag på et rigtigt hold med rigtige børn, så der er ikke noget at forestille sig.

Ring på 61 68 40 72 eller skriv til ka@holycow.media.

Har I allerede besluttet jer? Send manuskriptet ind her.